Hvilke planter egner sig bedst både som efterafgrøde og som afgræsning til køerne og hvornår må de afgræsses? Center for Frilandsdyr har i projektet ’Afgræsning af efterafgrøder’, udarbejdet et nyt faktahæfte om regler, fordele og ulemper ved at afgræsse efterafgrøderne, de forskellige planters egenskaber og landmænds erfaringer med at have kvæg til at græsse efterafgrøder.
Sammensætningen af efterafgrøder planlægges af en del lige nu. Normalt vælges såsæd til efterafgrøderne, ud fra hvor gode planterne er til at samle kvælstof op i jorden, konkurrere med ukrudt eller forbedre jordens egenskaber. Efterafgrøderne kan afgræsses og ved at vælge plantearter, som dyrene godt kan lide og som de kan tåle, vil det give mulighed for gratis foderenheder og for at holde dyrene på græs i længere tid.
De fleste tænker nok at efterafgrøder først må afgræsses efter destruktionsdatoen, der for de fleste ordninger ligger den 20. oktober, men lovpligtige efterafgrøder må sådan set godt afgræsses før destruktionsdatoen, så længe de ikke overgræsses. Det vil sige at efterafgrøden i forvejen skal være veletableret og efterafgrøden skal kunne ”gøre sit arbejde” med at have en vækst og samle kvælstof efter afgræsningen. Så det er vigtigt at der ikke græsses hårdere af end at kravene til dækningsgraden stadig kan opfyldes. Dette er nærmere beskrevet i faktahæftet.
Vælg ko-venlige blandinger
De fleste efterafgrøder kan bruges som foder, men der er nogle planter, som køerne ikke skal have for meget af og nogle som det frarådes at de får adgang til. Rent ernæringsmæssigt vil det altid være en fordel at have en vis variation af planter, hvor en blanding, der fx indeholder græs, korn og kløver fungerer godt. Det kan også være en idé at tilsætte nogle af de fodringsegnede planter fra korsblomstfamilien som fx foderraps, fodermarvkål eller foderradise, som har dybe pælerødder. En fordel ved at bruge en blanding af forskellige planter, gerne sammen med græs, er at der er lavere risiko for at dyrene bliver syge med fx trommesyge eller diarré, når de lukkes på efterafgrøden. Ved en renbestand af de korsblomstrede planter eller kløver kan der nemlig opstå problemer. Derfor anbefales det ikke at bruge disse i renbestand.
Vær opmærksomme på giftige planter
Kløver, kællingetand, cikorie, vejbred, esparsette er nogle af de urter, der kan tilsættes og bruges uden problemer og som køerne godt kan lide. Andre planter kan være giftige i store mængder og bør begrænses eller helt undgås. Af de pligtige arter er især klinte, men også til en vis grad hjulkrone, giftige og bør ikke afgræsses, mens honningurt ikke giver problemer. Desuden bør vintervikke kun anvendes i meget begrænsede mængder. Af de frivillige arter bør man også være opmærksom på mulig forgiftning med lupiner, fladbælg og hør, som kun bør anvendes i begrænsede mængder til køerne. Hør kan snyde lidt fordi køerne utrolig gerne vil æde den, men i meget store mængde kan den medføre blåsyreforgiftningen.
I projektet er der udarbejdet en oversigt med 61 plantearter, der kan anvendes som efterafgrøder, der indeholder viden om køernes ædelyst til planterne, samt om der er nogle sundhedsmæssige forhold, som skal tænkes ind i forhold til, hvor store mængder kvæget bør æde. I oversigten findes der bl.a. også info om planternes sådybde, udsædsmængder, såtidspunkt og meget andet vedrørende de dyrkningsmæssige egenskaber.
De landmænd, som har deltaget i projektet, har haft dyrene på efterafgrøder i november måned sidste år, og hentede her mellem 150-300 foderenheder dyr. Normalt græsser de efterafgrøderne i oktober og helt hen i december, men en god græsvækst i sensommeren betød at dyrene sidste år kom senere ud på efterafgrøderne end andre år. Landmændene fremhæver at det er gratis foderenheder, at det sparer dem for omdriftsgræs og at de med efterafgrøderne kan forlænge græsningssæsonen med nogle rene marker uden parasittryk.
Få mest ud af efterafgrøden og forebyg problemer ved at:
- Undgå renbestand, medmindre det er græs/korn
- Brug en blanding der består af græs/korn og andre arter, så bælgsæd og korsblomstrede tilsammen max udgør 50 % (bælgsæd) og 50-70 % (korsblomstrede) af plantemasse.
For blandinger med meget unge planter og stor andel bælgplanter eller korsblomstrede planter:
- Sørg for ikke at lukke sultne dyr ud på efterafgrøden- fyld dem med hø/halm inden.
- Hvis muligt- sørg for gradvis tilvænning. Det ideelle vil være +1-2 timer hver dag over 7-10 dage.
- Sørg for adgang til supplerende hø/halm- eller at dyrene kan gå tilbage på et areal med et græstilbud
- Sørg for at dyrene altid har adgang til en mineralblanding med højt magnesiumindhold
Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden. Læs mere på projektets hjemmeside: Afgræsning af efterafgrøder - Center for frilandsdyr
