Irriterende ting din partner gør

Irriterende ting din partner gør

"Skaaaaaat. Nu har du IGEN glemt toiletrullen. Kom med den NUUUUUUUUUUUUUUU!” Ja, du kender det sikkert. Vi har samlet 12 ting, som vores partnere gør, der kan drive os til vanvid. Hjælp os med at indsamle endnu flere eksempler, så vi sammen kan få os et godt grin.

Slubrer som en hund

SLUBRER SOM EN HUND

”Min kone skal absolut sutte på teskeen og slubre som en hund, når hun drikker kaffe”

Vandplaskeri - som en hvalros

VANDPLASKERI

”Jeg begriber ikke, at min kæreste skal overplaske hele badeværelset, når han børster tænder. Tandpasta, vand og savl står omkring ham som en spruttende hvalros”.

Toiletbrættet oppe

TOILETBRÆTTET

”Min mand lader konsekvent toiletbrættet være oppe. Han tror åbenbart, jeg besørger stående”.

Toilethylden er besat

KONEN HAR BESAT TOILETHYLDEN

”Min kone har indtaget hele badeværelseshylden, som en aktivistisk BZ’er fra slut-firserne”.

Opvaskemaskinen ligner en rodebutik

OPVASKEMASKINEN LIGNER EN RODEBUTIK

”Min mand fylder opvaskeren som om, han har bind for øjnene og armene i gips, og bagefter ligner opvaskeren en rodebutik”

Usømmelig omgang med snooze-knappen

USØMMELIG OMGANG MED SNOOZE-KNAPPEN

”Min kæreste trykker mindst 15 gange på snooze-knappen om morgenen, og så ligger jeg der med vidtåbne øjne og kan umuligt sove videre”.

Papir- og tøjinvation i stuen

PAPIR- OG TØJ-INVATION I STUEN

”Min mand invaderer stuen med sine papir-øer og besætter samtlige spisestuestole med sit brugte arbejdstøj”.

Lange hår i afløbet

LANGE HÅR I AFLØBET

”Jeg elsker min konens smukke manke, men på ugentlig basis kan jeg trække lange slimede hår op af afløbet. Det er nærmest som en japansk gyserfilm”.

Snorker som en bjørn

SNORKER SOM EN BJØRN

”Min kæreste snorker som en arrig grizzlybjørn, der er blevet vækket af sin vinterhi”.

Sofabordet er en pyt-knap

SOFABORDET ER EN PYT-KNAP

”Min mand bruger sofabordet som en pyt-knap. Når han spiller PlayStation - og taber – hamrer han hånden ned i sofabordet, så min yndlingskop leger Vild Med Dans faretruende tæt på kanten”

Jeg er ikke tankelæser!

JEG ER IKKE TANKELÆSER

”Min kæreste tror åbenbart, jeg er udstyret med følelsessensorer og tankelæser-evner. Kan hun ikke bare kalde en spade for en spade?”

Grøntsags-take-over i køleskabet

HOSTILE GRØNTSAGS-TAKE-OVER

”Mine elskede frankfurtere er forvist til det bagerste af køleskabet. Min kones grøntsager, hummus og skyr fylder 90% af pladsen”.