Flæskestegssandwich er en elsket og snasket klassiker, der kan spises året rundt. I denne opskrift tager vi dog udgangspunkt i alle de smage, vi kender fra den søde juletid. Derfor er den også oplagt at servere i juledagene, som et forfriskende alternativ til de traditionelle juleborde.
I denne flæskestegsburger har vi ikke sparet på noget – den laves med kamsteg, sprødt bacon, rødkål, syltede agurker, sennep og mayonnaise samt grøn salat. Du kan også vælge at lave en nem brun sovs til!