<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-PMPL6NR height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

I dag anvendes 70 procent af den soja, der produceres på globalt plan, som foder til husdyr. Den danske import af soja til foder udgør 0,25 procent af den globale sojaproduktion, og vi ønsker at spille en aktiv rolle i at fremme ansvarligt produceret soja. Derfor er vi en del af forskellige tiltag (se nedenfor) og deltager i forskningen og udviklingen af alternative proteinkilder til foder gennem vores medlemskab af Dansk Protein Innovation.

Certificeret soja til grise og kreaturer

I april 2020 lancerede vi en sojahandlingsplan i samarbejde med Dansk Alliance for Ansvarlig Soja, og i 2022/23 styrkede vi vores mål for ansvarligt indkøb som forberedelse på den kommende EU-lovgivning om skovrydning. Det er vores målsætning, at alle andelsejere og andre leverandører af slagtedyr skal anvende 100 procent ansvarligt produceret soja (skovrydningsfri og lovligt produceret) i foder fra 2025.

Det er vores målsætning, at alle andelsejere og andre leverandører af slagtedyr skal anvende 100 procent ansvarligt produceret soja (skovrydningsfri og lovligt produceret) i foder fra 2025.
Overgang til certificeret soja
Indtil forsyningslinjerne for ansvarlig soja er etableret, køber vi kreditter hos certificeringsordningen Roundtable on Responsible Soy (RTRS) for at dække sojaforbruget hos danske leverandører af slagtedyr. RTRS-kreditter støtter produktionen af ansvarlig soja, da en enkelt RTRS-kredit svarer til produktionen af et ton certificeret soja, hvor der ikke har fundet skovrydning eller konvertering sted.
Læs mere om vores tilgang i vores øvrige primære produktionslande i vores program for forebyggelse af skovrydning og konvertering af arealer.

Samarbejde om bekæmpelse af skovrydning

Som medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja støtter vi et projekt med navnet ’Scaling Up Sustainable Soy Partnership’, som er iværksat af Etisk Handel Danmark og WWF for at bekæmpe skovrydning i Brasiliens region Cerrado. Cerrado, som er et knudepunkt for flere forskellige afgrøder, står over for store udfordringer med konvertering af arealer, og det er den region, hvor dansk sojaforbrug har den største indvirkning på skovrydning og konvertering. Gennem dette samarbejde er vi dedikeret til at fremme praksisser hos producenterne i Cerrado og sikre støtte fra finansielle institutioner og ’downstream’-selskaber for derved at opnå en sektoraftale mod soja-drevet skovrydning og konvertering af arealer. Aktiviteterne i Cerrado vil blive komplementeret af aktiviteter i Danmark med fokus på de primære aktører i soja-forsyningskæden under Dansk Alliance for Ansvarlig Soja.

Forpligtelser og partnerskaber vedrørende skovrydningsfri soja og palmeolie

Samarbejde er afgørende for at opnå ansvarlige forsyningskæder for soja og palmeolie, og vi deltager derfor i flere interessentbaserede tiltag på dette område og har tilsluttet os relevante initiativer:
• Roundtable on Sustainable Palm Oil
• Round Table on Responsible Soy
• Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie
• Dansk Alliance for Ansvarlig Soja
• UK Soy Manifesto
• Den svenske platform for højrisikoråvarer
• Partnerskabet Dansk Protein Innovation

Ansvarlig palmeolie i foder og fødevarer

Vi har været medlem af Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie siden november 2020, og siden oktober 2021 har vi købt kreditter svarende til brugen af palmeolie i foder til vores danske slagtedyr fra certificeringsordningen Roundtable on Sustainable Palm Oil (RSPO). Endvidere anvender vi kun RSPO-certificeret palmeolie i vores forarbejdede fødevareprodukter.
Vi har udarbejdet en handlingsplan for yderligere at fremme vores arbejde for at sikre, at den palmeolie, der anvendes i vores værdikæde, produceres ansvarligt. Det er vores målsætning, at al palmeolie i foderet til vores slagtedyr fra 2025 produceres ansvarligt. Det er i tråd med vores fokus på at implementere EU’s Skovrydningsforordning.

Politik og program om forebyggelse af skovrydning og konvertering af arealer

Vi spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af skovarealer og arbejder derfor på at nedbringe risiko forbundet med skovrydning og konvertering af arealer i vores globale forsyningskæde. Som led i vores indsats har vi udviklet en politik for skovrydning og konvertering af arealer og etableret et program for at fremme implementeringen af politikken.

Vores mål er at al palmeolie i foderet til vores slagtedyr fra 2025 produceres ansvarligt. Det er i tråd med vores fokus på at implementere EU’s Skovrydningsforordning.