Tortilla taco
Prøv denne lækre toastede tortilla taco fyldt med tomatsalsa, avocado, cheddarost og hakket oksekød. Brug den som en snack, når den lille sult melder sig eller som aftensmad, når det en hverdag skal gå ekstra hurtigt.
Varm en pande op til høj varme og steg kødet i lidt olie.
Tilsæt brevet med tacokrydderi og steg kødet færdigt.
Sæt kødet til side.
Skær tomater i tern og kom det i en skål med finhakket løg, salt, peber, en tsk. olie og oregano.
Smag tomatsalsaen til med evt. mere salt, peber eller krydderi.
Del avocado i to, fjern stenen og tag kødet ud med en ske. Skær avocadoen i skiver.
Placer en tortilla på et skærebræt og klip den op fra kanten og ind til midten.
Fordel ost i det ene ”kvadrat” – den ene fjerdedel – af tortillaen, dernæst kød i den næste fjerdedel, så tomatsalsa og til sidst avocado.
Fold siden med avocado op over den med tomat, fold henover den med kød og til sidst over den med ost, så du nu har en trekant-tortilla med fyld.
Kom trekanten i en klaprister og toast i et par minutter til den er gylden og osten er smeltet.
Server tortilla-tacoen mens den er varm.
Velbekomme!