Opskrifter på lækkert tilbehør til grillmaden

Server salat som tilbehør
Du kan også lave en god salat som tilbehør, der giver en frisk kontrast til den varme grillmad. Lav for eksempel en grøn salat, en tomatsalat, kartoffelsalat eller en pastasalat, du kan servere som tilbehør.

Tilsæt marinader og dressinger til din grillmad
Tilføj ekstra smag til din grillmad ved at lave en lækker marinade til kødet, og rør en god dressing sammen, som du kan dyppe maden i. Prøv for eksempel vores opskrift på hjemmelavet grøn pesto, en urtecreme med hvidløg eller en romescosauce, der smager af sommer.

Har du styr på tilbehøret – men mangler kødet?
Når du har styr på dips, salater og småretter til grillen, er næste skridt at vælge kødet. På vores Grillfest‑side har vi samlet alle guides til, hvordan du griller grisekød, oksekød og kylling – uanset om du går efter noget klassisk eller vil prøve noget nyt. Det gør det nemt at sætte en hel grillmenu sammen.

Fyldte portobello svampe med grisekød

Asiatisk inspirerede Spareribs med spidskål og nudler

Crispy kartoffelsalat

Frisk coleslaw

Cheddar og Chili frankfurter med grillet spidskål

Gomadressing

Aubergine på grill

BBQ marinade

Nemt og lækkert tilbehør til enhver grill ret
Når grillen er varm, og sulten melder sig, skal det være nemt at bikse noget lækkert tilbehør sammen. En klassisk tomatsalat med frisk mozzarella og basilikum, grillede majskolber med smør og salt, eller en kold kartoffelsalat, du har lavet i forvejen, er alle gode eksempler på nemt og let tilbehør, der ikke kræver mange timers forberedelse.
Vil du imponere dine gæster med ekstra lækkert tilbehør, er der masser af muligheder. Prøv det lækre og velkendte tilbehør asparges med bacon, fyldte portobello svampe med grisekød, eller vores lækre hjemmelavede baconsmør til kødet eller brødet. Lækkert tilbehør behøver ikke være kompliceret, fokusér på få, gode råvarer, der smager af sommer, så går du aldrig galt i byen.
FAQ
Tilbehøret spiller en vigtig rolle i at fuldende et måltid grillmad – og der er meget forskelligt, der går godt som tilbehør. For eksempel kan du servere det med grillede grøntsager som fyldte portobellosvampe eller grillede majs med parmesan og chilismør. Du kan også servere grillmaden med en cremet dip eller et godt brød.
Det nemmeste tilbehør er ofte det, der kræver mindst forberedelse. Prøv for eksempel grillede asparges med bacon, grillet blomkål eller grillet squash, som alle kan forberedes på få minutter og smager fantastisk direkte fra grillen.
Hvis du har fået for meget kartoffelsalat, er der masser af lækre alternativer. Prøv vores pastasalat med bacon, en fyldig perlebygsalat eller en frisk melonsalat med fetacreme.
Prøv også vores andre lækre salater. Få et overblik over vores salater til grillmad.
Til grillpølser er en klassisk kold kartoffelsalat, en cremet coleslaw, en pastasalat med karrydressing, grillede løg og et godt pølsebrød alle populære valg.
En god steak fortjener tilbehør, der komplementerer kødet uden at overdøve det. Kartofler på grill er en klassiker, der aldrig skuffer, og en klassisk tomatsalat giver et friskt og let modspil til det rige kød. Vil du have noget lidt mere spændende, er en sommersalat med mango eller en tomatsalat med burrata et lækkert valg. Glem heller ikke en god smørsauce, prøv vores hjemmelavede baconsmør eller pistaciesmør med persille oven på den varme steak.
Find mere inspiration til din steak, se vores opskrifter med bøffer.
Koteletter er en klassiker til grillen, og de kan serveres med alverdens tilbehør, der komplimenterer kødet. Du kan for eksempel servere koteletterne med grillet citron og forårsløg, med sennep og æblesalsasalat eller med grillede gulerødder, der både er søde og syrlige.
Se alle opskrifter på koteletter
Børn elsker tilbehør, der er nemt at spise og ikke for stærkt. Majs på grill er et sikkert hit, og kartoffelsalat med urter eller en klassisk frisk coleslaw er lette at gå til for selv de mindste. Vil du tilføje lidt ekstra, er hjemmelavet remoulade og hjemmelavet karryketchup altid populære dips til grillpølserne.



